Få både fradrag og tilskud til dit renoveringsprojekt

Offentliggjort på 6. oktober 2015 · Offentliggjort i Artikler

Hos Thy-Mors Energi giver vi tilskud til forskellige typer energioptimerende løsninger, når du renoverer din bolig.

Du kan søge om tilskud til:

  • Isolering – fx efterisolering og hulmursisolering
  • Udskiftning af varmeanlæg – fx varmepumper, fjernvarme og jordvarme
  • Udskiftning af vinduer og døre
  • Udskiftning af radiatorventiler
  • Udskiftning af varmtvandsbeholder og brugsvandveksler
  • Isolering af rørstrækninger
  • Ydervægge og kældervægge
  • mfl.  

Energitilskud for boligejere

Du kan som privat boligejer søge om tilskud til energiforbedringer. Vi giver ikke tilskud til nybyggeri og tilbygninger.

Hvornår udbetaler vi tilskuddet?

Vær opmærksom på, at du skal søge om energitilskuddet inden du bestiller byggematerialer eller håndværkere. Du kan ikke søge om tilskuddet, når først energioptimeringen af din bolig er påbegyndt eller er lavet.

Hvor meget tilskud kan du få?

Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange kWh du kommer til at spare. Jo større energibesparelse du opnår, jo højere tilskud kan du få. Vi beregner dit tilskud ud fra Energistyrelsens standardværdier.

Lige nu kan du få et tilskud på 300 kr. pr. 1.000 kWh energi, du sparer. Der beregnes ikke moms på dette beløb.

Eksempler på tilskud:

  • Efterisolering af loft: 500-1500 kr.
  • Udskiftning af termoruder til energiruder: 51kr. pr. m2 vindue.
  • Hulmursisolering 2000 kr.
  • Konvertering fra elvarme til luft/luft varmepumpe: 1.800 kr.
  • Konvertering fra gammel oliekedel til luft/vand varmepumpe: 9100 kr.
  • Gammel olie og gaskedel suppleres med luft/luft varmepumpe 3800 kr.

Læs mere om hvordan du søger energitilskud på vores hjemmeside www.thymors.dk, eller kontakt vores energirådgiver Tine Lundbye på telefon 96 70 22 00.

Share Button